Fra Wurmple blev tilføjet spillet og frem, gik der længe med diverse teorier omkring hvordan man styrer Wurmples udvikling. Man havde set med Eevee at man kunne omdøbe (Én gang pr forskellig udvikling) den Eevee man udviklede, så man styrede hvilken udvikling den ville blive til. Læs mere om Eevees udvikling her . Der var snak om at man kunne omdøbe sin Wurmple til forskellige navne, og på den måde styre udviklingen. Det blev dog hurtigt modbevist.

Derefter var der snak om tid på døgnet, hvilket også hurtigt blev modbevist. Det samme har gjort sig gældende for moveset, hvilket køn den har og alle andre teorier. Nogen har endda haft teorier om Aprraise, hvilket heller ikke har vist sig at holde stik.

Det eneste man kan styre med Wurmple, er om den skal udvikles. Det er ikke (på nuværende tidspunkt i hvert fald) muligt at styre hvilken udvikling den tager. Man kan derfor glæde sig over at den kun tager 12 Candy for at udvikles, så det burde være muligt at få samlet nok Wurmple ind til at få begge udviklingsrækker i længden.