Mangler du lige de sidste to procent liv, for at få den Raid Boss slået helt ned alene?
Det kan meget vel være fordi dine Pokémons IV ikke er høje nok.
God IV er ikke alt, eller bare tæt på alt, men det giver de sidste procent til styrkeforholdet, og kan være den afgørende faktor i kamp.
Hvad er IV?
IV står for Individual Values, og er tre værdier fra 0-15 (Attack, Defense og Stamina).
Det er rent faktisk IV som din team leder afslører lidt af, når du trykker Appraise.
Når man så omtaler IV som en procentsats, er det hvor tæt på 45, de tre værdier er sammenlagt.
Altså er 100% IV det samme som 15+15+15 = 45.
Af samme årsag er det ikke muligt at have f.eks. en 99% IV pokémon, da 14+15+15 = 44 vil give 97,78 % i IV, derved 98%.
Formlen er ganske simpel: (Attack IV + Defense IV + Stamina IV)/45*100. F.eks. (14+14+15)/45*100 = 95,56 (96 IV)
IV kan ikke ændre sig ved Evolve eller Power Up, og det eneste der ændrer IV på en Pokémon, er hvis man bytter den med en ven i spillet.
Pokémon basis værdier.
Enhver Pokémon har visse basis værdier for Attack, Defense og Stamina (HP).
Disse er forskellige fra Pokémon til Pokémon, men ens for samme Pokémon.
F.eks. har Pikachu disse basis værdier
- Attack = 112
- Defense = 70
- Stamina = 101
Disse bruges sammen med IV til at udregne en Pokémons CP.
Hvordan finder jeg IV?
IV har tidligere været gemt væk fra brugeren, men er med det nye appraise system nu fuld synligt via den nye skærm. Se mere om det her.
Udover det, findes der hjemmesider og Apps der bruger data tilgængeligt for brugeren, til at estimere IV. Her kan bl.a. nævnes Poké Genie (iOs og Android), Calcy IV (Android) og Poké Assistant (Web)
Brug aldrig IV Apps (og hjemmesider) der logger ind på din Google / PTC / Facebook konto og henter oplysningerne selv. Dette kan resultere i ban!
Hvor vigtig er IV?
Såfremt man ønsker at have de absolut stærkeste Pokémon, er IV essentiel. Men hvis man blot ønsker at 'fange dem alle', så er IV ganske underordnet.
Forskellen på en Level 39 Blissey med henholdsvis 100% IV og 0% IV, lyder på 3.173 CP mod 2.714 CP. Altså en forskel på 459 CP.
Det er værd at tage med, hvis man skal regere lokalområdets Gyms.