Velkommen til Pokébase League!

Selvom jeg har prøvet at lave det så simpelt som muligt, er det måske ikke lykkedes mig helt. Her er derfor en kort, men grundig, guide i at oprette en liga, inviterer andre trænere og registrere kampe.

Trin 1: Opret en liga

Gå til Pokébase League forsiden  (https://pokebase.dk/league/), og tryk på Opret Liga, enten den store blå knap, eller via 'Hamburger' knappen i øvre højre side af området (ca. under "Om" i menuen på billedet nedenfor)


Udfyld derefter Foretrukket Liga Navn, en kort beskrivelse (F.eks. "Liga for folk der arbejder på [Arbejdsplads]" eller "Liga for folk der spiller meget i [By]"), Minimum Antal Kampe og Maksimal Antal Kampe (De to sidste er ikke i brug endnu, men er dog krævet for at oprette en liga)

Tryk derefter på Opret Liga (Grøn knap i bunden af Pop-up), og ligaen oprettes.


Trin 2: Invitér andre

En liga er næppe sjov alene, så skynd dig at oprette en invitationskode. De udløber efter et døgn, men du kan altid oprette en ny.

Vælg den liga du har oprettet, og tryk på 'Hamburger' Menuen (Placeret samme sted som før) - Vælg i den menu der dukker op, "Invitér trænere"

Når du klikker her, vil en pop-up komme frem - den indeholder en blå knap i midten, med teksten "Få invitationskode" - Tryk på den, og en invitationskode dukker op.

Del den kode du får, enten i jeres Discord server, i en Facebook gruppe eller via den metode i bruger til at kommunikere digitalt. Den er lidt kompleks at skrive af uden at kopiere den, så marker den med musen (eller fingeren), og tryk "Kopier"

"Indsæt" koden i en besked / opslag til dem du vil invitere.

Når personerne har modtaget den, går de selv til Pokebase.dk/league/ og trykker "Tilslut Liga" i stedet for "Opret Liga" (Se billede 1) - Her indtastes koden, og de er tilføjet til din nye liga.

Trin 3: Kæmp og vind - Registrér jeres kampe

Når de er tilføjet, kan I begynde at registrere jeres kampe mod hinanden. Dette gøres via "Hamburger" menuen (som alt andet i Pokébase League systemet).

Tryk "Registrér kamp" og en pop-up kommer frem

Vælg de trænere der har kæmpet, hvem der vandt (Eller uafgjort i sjældne tilfælde) - Sæt evt. kampdato, hvis der er kæmpet en anden dag end den dag du indtaster kampen - og Tryk "Registrér"

Kampen vil nu være registreret, og tælle med i både jeres egen Liga, men også I Pokébase Ranking Systemet. De første tre kampe om dagen pr. træner, kan tælle med i Pokébase Ranking, på nuværende tidspunkt, er der intet loft på antallet af kampe der tæller i ligaen, men det kommer senere (En af de værdier man skal indtaste når man opretter)

Ved spørgsmål, henvend dig gerne til Pokébase på Facebook eller Twitter.

Held og lykke, og god kamp!

/DonBananMike

 

-Bemærk at Liga Systemet kræver at man er logget ind med en Pokébase træner - Det er helt gratis, og giver adgang til flere områder, bl.a. Ligasystemet og Research siderne! Meld dig til i dag !