Med det nye Gym System, introducerede Niantic også Raids. 
Raids er en måde, hvorpå vi trænere har en mulighed for at kæmpe mod, og forsøge at fange, ekstra stærke Pokémon.

Generelt

Når et Raid skal til at finde sted, vil et æg dukke op på det Gym, som Raid'et skal ske på.
Det vil tælle ned fra 45 minutter, og når det rammer 0, vil Raid Bossen vise sig.
Under nedtælling, ved man kun hvilken Tier som Raidet vil være.

Når Raid Bossen viser sig, vil Gymmet være lukket for kampe.
Såfremt man har en Pokémon der er i gang med at forsvare gymmet, vil denne være låst til det Gym i en time (mens Raid'et er i gang). Derefter kan den igen blive slået ud. 
Den optjener stadig Coins under Raid'et, så det er en sikker måde at tjene 6 yderligere Coins på.

Raid start

Når tiden er gået ud, og Raid bossen har vist sig, kan man starte kampen mod den. Læs venligst i sektionen Tiers, om du vil kunne klare den alene, eller om I er nok på holdet, til at klare den.
For at starte et Raid, skal man have et Raid Pass. Disse får man 1 af om dagen, såfremt man ikke allerede har et i sin Item Bag, Udover den ene om dagen, kan man købe Raid Passes i shoppen for 100 Coins (Nogle gange kan man købe dem i pakker). Mens man kun kan have et gratis Raid Pass (de orange), kan man have flere købte Raid Passes, også kendt som Premium Raid Passes (de grønne).

Såfremt man har et Raid Pass til at starte kampen, kan man trykke Battle eller Private Group. Ved at trykke Battle går man bare ind i en åben og offentlig kamplobby. Disse er fine hvis man ikke er så mange, men er man mange mennesker, og ønsker at dele sig ind efter hold (rød, blå og gul) kan man med fordel gøre brug af Private Group (Privat gruppe).

Bonus Challenge (Bonus udfordringen) - Fang bossen

Selvom CP'en på Raid Bossen er ekstra høj, vil den regulere sig til en almindelig CP, når den er slået ned.
Når den er slået ned, vil alle trænere der har besejret bossen få chancen for at fange Raid Bossen. 
IV og Movesets er forskelligt for hver enkel træner ( Læs mere om IV her ), men hver enkel Raid Boss der kan fanges er i level 20.

Afhængig af flere parametre, bliver man givet et antal Premier bolde, som man skal bruge til at fange bossen med.
Bonus gives ud fra følgende:

  • Slået Raid Bossen = 6 bolde
  • Mængde af skade = 0 - 3 bolde (afhængig af den samlede procentdel skade den givne træner har påført)
  • Gym Kontrol = 2 bolde (Kun hvis Gymmet er styret af det hold den givne træner er en del af)
  • Hold bonus = 0-3 bolde (afhængig af den samlede procentdel skade, som dit hold samlet har påført bossen)

Mængden af bolde afspejler også mængden af Items man får, efter man har bekæmpet bossen. Desto flere bolde, desto flere items.

IV snak

En Raid boss, kan ligesom alle Pokémon klækket fra æg, som minimum have 67% i IV, eftersom hver af de tre attributter ikke kan være lavere end 10.

Hvilke Pokémon kan man kæmpe i Raids mod?

Se nuværende Raid Bosses på Raid Oversigten

Sværhedsgrad

Sværhedsgraden af en Raid boss er nogenlunde forbundet med de fem Tiers (1-5 Raid ikoner over Gymmet)
Det er muligt for (næsten) alle at klare et Tier 1 alene,
Tier 2 er muligt for de fleste at klare inden level 30.
De fleste Tier 3 kan klares alene, såfremt man er omkring level 34, og har de rette angribere og den korrekte taktik (Jolteon kan ikke klares alene). 
Tier 4 kan klares af 2-4 trænere, afhængig af hvilken Pokémon man kæmper mod, og hvilke man har på sit hold.
Tier 5 er, så vidt vides, klaret af ned til 2 trænere i høj level. Det er anbefalet at være minimum 6, nogle flere afhængig af Raid Bossen.

EX Raids

Læs den uddybende Guide til EX Raids her:

Introduktion til EX Raids


Følg med på siden eller Pokébases Facebook side for flere Pokémon GO nyheder og Tips & Tricks.
Held og lykke, trænere!