Niantic var trætte af de gamle tårne med Blisseys, Tyranitars og Dragonites. Det var en kamp om at lægge højst mulig CP ind, og så gerne med en Blissey hær i bunden til at holde potentielle modstandere væk.

For at slippe for dette lavede Niantic en masse ændringer, både i opbygningen af Gyms, begrænsningerne på samme og måden at få coins på.

Hvis du stadig ikke er helt med på, hvordan ‘det nye’ Gym system virker, så læs dette igennem.


Antal Pokémon I et gym

Der kan nu være 6 Pokémon I et Gym. Ingen af disse må være placeret der af samme træner. Så derved er der et maksimum på 6 trænere og hver deres Pokèmon.


Én af hver slags

Hver Pokémon (Pokédex nummer) må kun optræde én gang i et Gym.

Så hvis en anden har sat sin Snorlax ind, kan du ikke også sætte en Snorlax ind.

Dette gælder også for Shiny/Normal. Så du kan ikke få lov til at sætte din røde Gyarados ind, hvis der er en almindelig blå I forvejen.

Unowns tæller også alle for samme Pokémon, så man kan desværre ikke skrive ord med disse sære Pokémon i et Gym.


Få din plads i gymmet

Hvis du er f.eks. Team Mystic (Blå farve) og går forbi et blåt Gym. Så kan du sætte en Pokèmon ind, så længe du husker de to ovenstående punkter.

Der skal altså være færre end 6 Pokémon i Gymmet, hvis du skal have en plads.

Sættes en Pokémon ind, som ikke er der i forvejen, vil denne Pokémon være med til at forsvare jeres holds Gym. Den vil miste motivation, som tiden går. Så det er vigtigt at holde Gymmet ved lige (Læs mere i Motivation og bær fodring)

Hvis du (stadig er Team Mystic og) går forbi et rødt Gym, kan du kæmpe mod de Pokémon der er i Gymmet. Når deres motivation er i bund, vil Gymmet skifte farve til gråt, og du kan sætte en Pokémon ind.

Husk på at det er ‘Først ind, først ud’ princippet, så den der først sætter en Pokémon ind, vil være den som modstanderen først skal kæmpe mod.


Motivation og bær fodring

I modsætning til det gamle system, hvor man skabte pladser ved at træne et Gym, såkaldt Prestige, er der nu altid plads til 6 trænere, når et Gym bliver overtaget.

Enhver Pokémon I et Gym, har en motivation for at forsvare det Gym som den forsvarer. Når den først sættes ind, er motivationen næsten helt i top, men denne vil falde som tiden går. Alle Pokémon mister 10% motivation i timen, og vil miste yderligere ca. ⅓ del af deres motivation hvis de bliver slået i kamp.

Når en Pokémon mister alt motivation, vil de miste deres plads i Gymmet såfremt de bliver slået I kamp.

I takt med at motivationen falder, vil CP’en falde for samme Pokémon. Når den Pokémon så bliver slået ud af Gymmet, og vender hjem til sin træner, vil CP’en igen være den oprindelige, men HP vil være på 0 og kræve en Revive (Eller en power up, hvis man har for meget dust og for få revives).

For at holde Gyms af egen farve i holdets hænder, kan man fodre med bær. Alle bær vil give en stigning i den modtagne Pokémons motivation, men mængden som motivationen stiger, falder for hvert bær en træner fodrer. Dog vil mængden af motivation kun falde for den træner som giver et bær. Efter 10 bær, kan samme træner ikke give samme Pokémon et bær i ca. ½ time. Træneren kan dog godt give bær til andre Pokémon i mellemtiden.


Har man selv en Pokémon i et Gym, kan man fodre bær på afstand. Dog vil den mængde af motivation som en Pokémon får, være en del lavere end hvis samme bær blev givet hvis træneren stod ved det respektive Gym.


Både ved almindelig bær fodring, og fodring på afstand, vil et Golden Razz Berry fylde motivationen for ens Pokémon til 100%.



Forhåbentlig har dette givet en forståelse for Gym systemet. Resten læres bedst ved at prøve.

Held og lykke, trænere!