Trainer Battles er blevet tilføjet, hvilket er noget de fleste trænere rundt omkring har hungre efter siden spillet kom ud.
Trainer Battles er nemlig det at kæmpe mod andre trænere, det der kaldes PvP (Player VS. Player), og har altid været en stor del af Pokèmon.
Lad os gennemgå hvordan det er implementeret i Pokémon GO, hvor det fungerer noget anderledes end i andre dele af Pokèmon.
De tre ligaer
Alle kampe er delt op i tre ligaer, hvilke skal hjælpe med at give en fair kamp for trænere af alle levels (level 10 og op, er krævet for at deltage i Trainer Battles). De tre ligaer sætter restriktionerne på CP, og er inddelt som følger:
- Great League ; Op til 1.500 CP
- Ultra League ; Op til 2.500 CP
- Master League ; Ingen CP restriktioner
Udover de CP restriktioner, som nogle ligaer sætter, er der følgende restriktioner i alle Trainer Battles:
- Ditto kan ikke vælges , da dittos CP ændres på baggrund af sin modstander, og ville ikke kunne følge CP maksimum.
- Shedinja kan ikke vælges . Dette er højst sandsynligt da kampen ville afgøres nogenlunde øjeblikkelig, grundet Shedinja lave HP, sammen med de manglende abilities i spillet.
Forbered kampen
For at starte en kamp, kan du vælge at spille mod tætte venner (Ultra Friends og Best Friends), eller mod folk i nærheden.
Ønsker du at kæmpe mod dine tætte venner, så starter du en kamp ved at gå ind i din venner oversigt (Profil > Friends), vælge den ven du vil kæmpe mod, og trykke på Battle.
Skulle du derimod ønske at kæmpe mod en du står sammen med, som du ikke er Ultra Friend eller Best Friend med, går man via Nearby menuen (Nearby > Battle) og så er der en af jer, som scanner den andens QR kode, mens den anden afventer invitationen. Bemærk at her i starten er der en fejl, så man kun kan modtage Battle invitationer når man er ude på 'kortet'.
Man vælger herefter Liga (se ovenfor), og skal så vælge tre Pokémon som skal kæmpe for en.
Hvis du allerede har forberedt nogle hold inde i Pokémon > Party, kan du vælge mellem dem.
Under kampen
Det er ret ligetil, når først kampen er igang. I modsætning til Raids og Gym Battles, kan du ikke dodge (hoppe til siden), når modstanderen angriber. Du kan derimod bruge skjold, som blokerer for al skaden din modstander laver i et Charge Angreb. Skjoldet kan kun bruges to gange pr kamp, så det er med at bruge dem med eftertanke. Bruger du dem for tidligt, står du uden nogle tilbage i de altafgørende sidste sekunder, alternativt risikerer du at brænde inde med dem.
I Raids og Gyms sparer man energi op til at bruge sin Charge Angreb, og når det er brugt, kan du spare op igen. I Trainer Battles kan du spare op til mere end et Charge Angreb, og altså have sparet mere energi op, end man kan se i din Charge Bar.
Sidst, men ikke mindst, er der tilføjet justeringer på nogle angreb. Indtil videre er det få angreb der giver disse, men de er bestemt værd at tage med i sine tanker, når man bygger sit hold. 3 angreb kan have indvirkning på din Pokémons angreb og forsvar, og altså forbedre din Pokémon i kampens hede:
- Ancient Power : 10% chance for at hæve attack og Defense hos din Pokémon
- Ominous Wind : 10% chance for at hæve attack og Defense hos din Pokémon
- Silver Wind : 10% chance for at hæve attack og Defense hos din Pokémon
- Power Up Punch: 100% chance for at hæve attack og defense hos din Pokémon
Det er desuden forventet at der vil komme flere slags boosts/reguleringer via angreb, efterhånden som spillet fortsætter.
Efter kampen
Når kampen slutter, vil både du og din modstander modtage en belønning, såfremt I ikke har spillet mere end 3 kampe samme dag (nogle events forhøjer dog denne mængde) mod andre personer. Man kan desuden få 1 belønning yderligere, ved at kæmpe mod en af de tre holdleder (findes via Nearby > Battle)
Af mulige belønninger i skrivende stund findes:
- 300-500 Stardust
- 1-2 Rare Candy
- 1 Charge TM
- 1 Fast TM
- 1 Sinnoh Stone
Man kan modtage op til 2 af dine belønninger pr kamp. Altså kan man f.eks. Være heldig at få 1.000 Stardust eller 2 TMs.
Det har ingen betydning hvem af trænerne der vinder, da der gives belønning for deltagelse, ikke resultatet.
Når man har kæmpet kan man jo altid skrive sine kampe ind i Pokébase League, og dermed være med i den store danske Pokémon GO Ranking liste.
Læs mere om Pokébase League her: Kom godt igang med Ligasystemet
Held og lykke i dine kommende Trainer Battles!