Så er Team Rocket kommet, og med det et helt nyt aspekt af spillet, hvor vi kan kæmpe mod 'computeren' i svære kampe, der kan give gode belønninger.

Her er en samling af ting, som efterhånden er faldet på plads.

Bemærk at denne guide meget vel kan opdateres, der kan tilføjes til den, ligesåvel som der kan redigeres i den. Hold derfor godt øje med denne side, hvis du vil være opdateret.

Team GO Rocket

Team GO Rocket er Pokémon GO's udgave af Team Rocket. En samling af 'onde' trænere, som stjæler andres Pokémon, og generelt er skurkene i Pokémon universet.

På nuværende tidspunkt kan du bekæmpe enten en mandlig eller en kvindelig "Grunt", som kæmper med nogle ekstra stærke udgaver af nogle Pokémon.

De indtager Pokéstops omkring os, og er ved dem i omkring 30 minutter. Du kan se på et Pokéstop på lang afstand, om Team Rocket er der, ved at den øverste firkant på Pokéstoppet bliver mørkere og bevæger sig anderledes. Når du er tæt på, dukker "Grunt" op og gør klar til at kæmpe, ligesom et R viser sig over Pokéstoppet.

Det virker til at de hyppigere overtager Pokéstops om dagen, men kan sagtens også gøre det om natten. Det er måske meget rart, i forhold til dem der ikke kan spille så meget i dagtimerne, men spiller mere ud på de sene timer.

Skygge Pokémon

Når du besejrer Team Rocket, vil de efterlade en af deres Pokémon du lige har bekæmpet, men i en svagere udgave. Du får Premier Bolde (Som ved Raids), antallet bestemmes udfra hvor mange Pokémon du havde tilbage efter kampen (1 pr Pokémon i live), og dine medaljer (Hero og Purifier - 1 ekstra pr "trin", f.eks. 1 ekstra ved bronze). Fanger du den, vil du kunne 'Purify' den. Dette betyder at den stiger 2 i hver af sine IV værdier (går f.eks. fra 10 til 12 i Attack, Defense og Stamina), eller selvfølgelig maks til 15.

Du kan ikke trade Skygge Pokémon, hvilket man ellers kunne de første dage (inden Team Rocket hurtigt stak af igen, og derefter kom tilbage for fuld udblæsning). Purified Pokémon kan derimod godt trades, så sørg for at få dine Pokémon Purified, så stiger de meget i CP (De stiger i level), får bedre IV og kan byttes - desuden koster de kun ca. 90% af almindelig Pokémon, når de skal Power Up eller udvikles.
Sørg dog for at udvikle inden du purifier, hvis du går efter at få talt Purified op i dit Pokédex, for den Pokémon du udvikler til. Det tæller nemlig ikke op, hvis du udvikler efter du har Purified en Pokémon.