Den kommende måned ser lovende ud, specialt med tanke på den kommende GO Beyond opdatering, som indeholder både nye levels , nye Pokémon og andre nye features .
Men udover denne GO Beyond opdatering, som forventes at ramme omkring 1. december (måske mandag d. 30. november), har vi følgende at se frem til
Research Breakthrough
Traditionen tro skifter Research Breakthrough d. 1. klokken 22.00, og vi vil i december kunne se frem til at fange enten Lapras eller Darumaka. Det løber som forventet frem til fredag d. 1. januar klokken 22.00, og det er som altid tidspunktet man trykker "Claim Breakthrough", der bestemmer hvilken Pokémon der kommer. Af disse to vil det så være tilfældigt.
Legendariske Raids
Gennem hele december vil det være den legendariske Kyurem som kommer tilbage til Tier 5 Raids. Desuden vil Mega Abomasnow komme til Mega Raids, hvor den vil skubbe Mega Blastoise ud af puljen. Så sørg for at få indsamlet Mega Energy til Blastoise nu, hvis det er noget du ønsker.
Både Kyurem og Mega Abomasnow kommer fra d. 1. december klokken 22.00.
Spotlight Timer
Som altid vil er være Spotlight Time hver tirsdag fra klokken 18 til 19. Denne måned byder på:
- Tirsdag, 1. december:
Pokémon: Seel
Bonus: 2x XP ved udvikling - Tirsdag, 8. december:
Pokémon: Swinub
Bonus: 2x Stardust ved fangst - Tirsdag, 15. december:
Pokémon: Ikke afsløret
Bonus: 2x candy ved fangst - Tirsdag, 22. december:
Pokémon: Snorunt
Bonus: 2x candy ved transfer - Tirsdag, 29. december:
Pokémon: Snover
Bonus: 2x XP ved udvikling
Dobbelt XP fortsætter
Som du har kunne læse i flere af de nyheder der er bragt om GO Beyond opdateringen, vil der frem til d. 31. december klokken 23.59 dansk tid være dobbelt XP for alle fangede Pokémon (inklusiv bonuser der tillægges, f.eks. for Excellent kast).
Dette fortsætter som planlagt frem til årsskiftet
Jule event
Den første sæson starter når GO Beyond går i luften, og Season of Celebration introducerer os til konceptet sæsoner. Med dette vil der formentlig ligge et jule event og lure når december bliver lidt ældre. Følg med på siden, hvor du kan læse om dette forventede event, når/hvis der kommer info om det.
Andre nye features
Der er Tagging af Pokémon på vej. Man vil kunne give sine Pokémon Tags som man selv laver, og søge via dem. Det kan være Hundo eller Shiny, eller det kan være "Rom" som du tagger alle Pokémon med, fra din tur til Rom. Du bestemmer helt selv.
Desuden vil der komme en opdatering til søgningen i Pokémon, hvor vi vil kunne gemme søgninger, og vi vil få muligheder i søgningen som endnu er usete. Det bliver spændende at se hvad vi har i vente.