Buddy Adventure, en kommende feature (der kan skifte navn) som vil gøre det mere interessant at se til sin Buddy. Indenfor de kommende måneder vil det komme, og det vil give os mulighed for at se vores Buddy i AR, give den bær og interagere med den. Men udover det, vil vi også kunne se og interagere* med vores venners Buddy Pokémon.
Meget mere end det, melder Niantic ikke noget om, men kigger vi tilbage til de tidligere versioner, var der i august noget kode , der pegede på en større opdatering af Buddy systemet. Dengang kunne det tyde på at vi ville få niveauer af Buddy forhold, fra 0-5, som ville stige og falde afhængig af om man interagerer med den. Dette er dog udelukkende et gæt, på baggrund af tidligere kode, som desuden er fjernet igen efterfølgende (ligesom de har gjort mange andre gange). Vi må vente og se, hvad dette nye Buddy Adventure virkelig vil bringe.
Forbedret AR
Desuden kunne Niantic dele, at de arbejder på en meget bedre AR oplevelse. Det var allerede en gevaldig forbedring, da de bragte AR+, hvor du kunne gå rundt om din Pokémon, men "snart" kan vi også se elementer dække over en Pokémon. Som det er nu, vil en Pokémon altid være vist foran alle objekter på skærmen, uagtet om den vises til at stå længere væk end andre objekter der burde gå ind foran den, men med denne nye feature, vil vi bl.a. kunne se Pokémon være skjult bag vægge, men potentielt også dukke sig under borde, undvige objekter o.lign.
Sponsoraftaler snart noget lettere
Har du en lille eller mellemstor virksomhed, og ønsker at have et PokéStop eller Gym ved din butik, din café eller lign, er det snart ganske muligt. Allerede fra i dag vil der i USA være Early Access, og det skulle komme rigtigt ud her til December. Ifølge de Amerikanske priser koster et Gym $2 pr dag, mens et PokéStop koster $1 pr dag. Ved Gyms kan man sætte Raids op, mens man på PokéStops kan sætte Lures op. Læs mere om det her: https://nianticlabs.com/sponsoredlocations
God jagt, trænere!