Champagnen er drukket, sikkerhedsbrillerne glemt og forhåbentlig er I alle kommet godt ind i det nye år! 

2018 er slut, og sikke et år vi har haft trænere! Et år spækket med nye features er passeret, og vi har set et komplet spil udfolde sig i vores hænder. For mens 2017 introducerede raids og det nye Gym system sammen med vejr i spillet og nye Pokémon, har 2018 bragt endnu flere elementer med sig. 

Den kolde start

Mens kulden stadig bed sig fast i hænder og ansigt, blev flere og flere Hoenn Pokémon lukket ud i Pokémon GO, samtidig med at vi oplevede de første Community Days med først Pikachu og sidenhen Dratini. 

Der viste sig også tegn på et kommende quest system, men vi skulle frem til slutningen af marts før det så dagens lys. 

Forårsopgaver, mytisk belønning og fuglekvidder

Research kom til spillet, og med det kom der pludseligt et nyt større element til spillet. Tiden med kun at fange for at samle candy var forbi, pludselig gik folk og jagtede de mere gængse Pokèmon for at klare opgaver, og man begyndte at dele info med hinanden om hvor de gode opgaver kunne hentes henne. Kort efter kunne jeg her på siden introducere en løsning til dette, ved at åbne for kortet på Research siden

Med Field Research kom også Special Research, en måde hvorpå man kunne få Mew, I den første Special Research I spillet. Udover Special Research, kom også Field Research Breakthrough, en belønning for at klare 7 dages Field Research, og en måde at få fingrene i specielle Pokémon uden at skulle samle flere trænere for at klare et Raid. Vi startede ud med Moltres, derefter var det tid til Zapdos og sidenhen Articuno. 

Social sommer i godt selskab

Som sommeren kom, dukkede Niantic op med en enorm nyhed. Trading var på vej, og i samme opdatering ville man kunne oprette venskaber, og bygge sit venskab op for at opnå fordele. At bytte Pokémon har været efterspurgt siden spillet kom ud, og endelig kom det. Det samme gjort en meget lettere vej til level 40, da det at blive Best Friends hurtigt gav (med Lucky Egg) 1% af det fulde XP krav til Level 40 fra Level 1. 

Ikke desto mindre blev sommeren hurtigt sjovere med Lucky Pokémon, trading og gaver der blev sendt frem og tilbage.
Sensommeren bød desuden på en ny Special Research, der gav os mulighed for at få Celebi.

I sommer startede desuden også et PokéStop submission System, som desværre (i skrivende stund) ikke er kommet til Danmark endnu, da det er en (meget) langsom udrulning. Men i længden, skulle det dog dukke op i Danmark.

Året går mod held og nye features

Som tiden går, gør vi mennesker det som regel også. Og da efteråret var godt i gang, blev vi introduceret for Adventure Sync, så det vi gik uden spillet var åbent pludselig også kunne tælle mod Æg og Buddy Candy. Udover en så vigtig tilføjelse, blev MewTwo skiftet ud af EX Raids med Deoxys' Normale Form, Regionale Pokémon fra Kanto regionen dukkede op i 7km æg og en masse spændende Pokémon blev frigivet til spillet, da første bølge af Sinnoh blev sendt ind i vores telefoner rundt omkring.

Yderligere blev Pokémon GO pludselig det første spil hvorpå man kunne støde på en ny Pokémon, da Meltan pludselig dukkede uventet op, men endte som Ditto, da Chikorita afholdte sin Community Day.

Da efteråret begyndte at ligne vinter, kom endnu en meget ventet feature til spillet! PvP - kampe mod andre trænere - og i starten af December - netop som vi vidste at vi kunne forvente Delibird tilbage til årets julefest, kunne vi begynde at kæmpe mod andre! Umiddelbart efter kunne man her på Pokébase bygge ligaer op, føre stilling med kampe mod sine venner og se en total Ranking over alle trænere i Danmark (Der bruger det) - Se mere på League siden !

Sidst, men ikke mindst, var det også i 2018 at vi oplevede endnu et EX Raid skifte, denne gang til Deoxys' Attack Form, som endda kunne tages alene af de stærkere trænere!

 

Det har i sandhed været et spændende år, hvor vi virkelig er blevet forkælet med nye features! Det bliver spændende at se, hvad 2019 bringer!