Du læste rigtigt, træner!
Et nyt system, lavet til at foreslå nye lokationer til PokéStop, er på vej i Pokémon GO.
Vi har længe vidst at de har arbejdet på dette, men nu er det reelt og vil gå i beta snart. Desværre vil betaen (tidlig test udgave af et program/udvidelse) kun være tilgængelig for level 40 spillere i Brasilien og Sydkorea, og børnekonti er desuden ekskluderet.
Som systemet fremlægges af Niantic, vil det være Ingress spillere der skal gennemgå de indkomne forslag, og enten acceptere eller afvise, baseret på en række kriterier. Når dette system udvides til Danmark, vil jeg arbejde på en dansk oversigt over disse kriterier.
Vi kan dog indtil videre glæde os til at se, hvilke erfaringer folk i Brasilien og Sydkorea vil gøre, med dette nye system.