Tidligere på året snakkede Niantic om en bedre AR oplevelse, når Apple kom med en opdatering der tillod det. De ville lade trænere interagere mere med deres Pokémon I AR tilstand, og derved give os en fornemmelse af at der var kortere mellem virkeligheden og spillet.
Den opdatering til IOs er kommet, og nu er det op til Niantic at gøre resten. De er nu begyndt at forberede det her, og det lyder til at skabe en noget forbedret oplevelse med at fange Pokémon.
Resten af opdateringen var mere eller mindre fejlrettelser og UI (User interface) rettelser.
Vilde Pokémon via AR Plus
Det her vil give en helt ny måde at fange Pokémon på. Udfra hvad vi kan forstå på koden, vil Pokémon dukke op fra buske, og du vil derfra have mulighed for at snige dig ind på dem.
Det tyder på, at vilde Pokémon ikke vil være opmærksomme på dig når du ser dem, men kommer du for tæt på for hurtigt, vil de blive opmærksomme, og enten blive sværere at fange eller stikke af.
Der vil være tre vigtige faktorer angående vilde Pokémon. Opmærksomhed, nærhed og frygt. Altså hvor opmærksom den er på dig, hvor nær den tillader du er og hvor bange den er for dig.
Disse parametre kan du ændre, ved f.eks. At tage et skridt tilbage eller at give et Nanab bær (nu bliver de faktisk til andet end Gym fodder).
Der er fundet følgende tekster der relaterer til AR Plus i den nye version:
-
"ar_plus_tutorial_0" "Look around an open area with your device until it recognizes a flat surface."
Oversat til dansk (I spillet vil det være på engelsk) "Se omkring i et åbent område med din enhed, indtil den genkender en flad overflade" -
"ar_plus_tutorial_1" "Tap the tall grass to find a Pokémon. "
Oversat til dansk (I spillet vil det være på engelsk) "Tryk på det høje græs, for at finde en Pokémon" -
"ar_plus_tutorial_2" "Approach the Pokémon slowly. You'll get bonus rewards if you catch it!"
Oversat til dansk (I spillet vil det være på engelks) "Gå langsomt hen til Pokémon'en. Du får en bonus belønning hvis du fanger den"
Disse tekster er bundet til en Tutorial (Introduktion) til den nye AR Plus feature. Det tyder dermed på, at man vil få ekstra belønning (måske mere stardust eller candy) hvis man fanger via denne feature.
Alt dette er skønne udfra kodeændringer, og så snart Niantic melder noget officielt ud, gennemgår vi det selvfølgelig i bund.
Hvorfor primært til iPhone?
Koden er bygget op til at fungere med Apples ARKit, som er blevet introduceret i iOs 11. Google har i Android på nogle telefoner implementeret det de kalder ARCore. Det er Googles svar på Apples ARKit, og burde kunne få Pokémon GO til at fungere på samme måde på Android, som det vil kunne på iPhone. I denne version af Pokémon GO, er koden dog bygget op om et bibliotek til Unity (Den platform spillet kører på) der er rettet mod ARKit (Apple)
Dodge Glitch måske rettet
Der er forlydender om, at Dodge Glitch (Hvor du dodger et angreb, men stadig får skaden. Derefter er din Pokémon ukampdygtig, men stadig i live), skulle være rettet i denne version. Der er delte meninger på reddit , om dette passer. Oplever du en forbedring, af denne irriterende fejl, så meld gerne ind på Pokébases facebook side .
Forskellige UI ændringer
Udover lidt tekstrettelser ved bl.a. Farligt vejr og fejl i PTC login, er der lavet nogle UI ændringer.
- Level 40 xp bar'en på Profil siden er nu væk.
- Charge angreb bar er nu samme farve som angrebets type (f.eks. grøn for græs)
- Charge Move bar er flyttet en smule i kamp billede
- 'Leave' knap efter hver kamp er flyttet, så man ikke trykker på den ved en fejl.
- Nye Pokédex medaljer for Johto og Hoenn.
- Loggen i kamp og vilde Pokémons navne og CP er blevet lettere at læse med en mørkere skyggebox.
- Ny grafik til julegaver er tilføjet. Altså shop kasserne, ikke noget Delibird relateret denne gang.
Bemærker du andre ændringer, så sig endelig til på Pokébases Facebook side , så kommer de på listen.
God jagt, trænere