For en uge siden, fik vi melding om at der ville komme ændringer til Battle balancen, hvor CP værdierne ville ændre sig, bl.a. for at gøre klar til Sinnoh regionen, men nok også for at regulere lidt i de store 'Tanks' som pryder et hvert Gym for tiden. Det var nemlig forventet at bl.a. Blissey ville lide under denne ændring, da Niantic ikke lagde skjul på at det var på 'forsvars-fronten' der skulle reguleres.

Den nye HP formel

Jeg skrev i den samme nyhed at der ville blive ændret i CP formularen, hvilket ikke passer (Ups!). Der er blevet ændret i udregningen af HP (HP under din Pokémons navn), og hvor man før udregnede HP ved følgende formular:
HP = Stamina x 2
Fremadrettet udregnes det så ved at sige
HP = Stamina x 1,75 + 50
Det vil have en effekt på Pokémon med enten lav eller høj Stamina, mens det vil have næsten ingen effekt på Pokémon der ligger i midten af skalaen. - For at have ingen effekt skal de 0,25 man gangede med være præcis 50, hvilket betyder at en Pokémon med basis Stamina + IV Stamina på 200, vil ingen effekt have af denne ændring.

Defense ændres også

Der er så samtidig ændret i hvordan Defense regnes ud, og det regnes ud med en mere kompliceret formular, da man skal udregne både Defense og Special Defense, og omregne det til én værdi i Pokémon GO (I de oprindelige spil har en Pokémon begge værdier) - På TheSilphRoad  udpensler /u/Pikatrainer hvordan man udregner både Defense og HP med de nye, versus de gamle formler.

Ændringens store tabere

Vi vidste det allerede lidt på forhånd, men det blev endeligt bekræftet da ændringerne gik i luften. Blissey er uden tvivl den helt store taber i denne omgang, hvor den store dames Max CP går fra 3.219 helt ned til 2.757 (-462).
Udover Blissey er Chansey (-214), Snorlax (-130), Rhydon (-121) og Slaking (-117) bemærkelsesværdige. De sidste der går den gale vej på CP'en over denne ændring, er Vaporeon (-43), Relicanth (-29), Rhyhorn (-28), Ho-Oh (-26), Steelix (-25), Noctowl (-16), Donphan (-9) og Aggron (-4)

..og de største vindere

På den anden side af 0'et (En ændring ingen har), er den største vinder Deoxys . Den normale form (som vi kan få i øjeblikket i EX Raids) ændres fra 2.749 Max CP til hele 3.160 (+411). De andre i toppen, er Shedinja (+378), Deoxys Speed (+375) og Attack (+336) og Alolan Dugtrio (+328).
Yderligere data kan findes på dette Google Regneark . Regnearket er lavet af TheSilphRoad træneren /u/TesMath , jeg deler blot infoen videre.

Så venter vi bare

Efter ændringerne gik live i går aftes, blev de hurtigt trukket tilbage, da der var en fejl der gjorde at alle Pokémon der steg i HP, manglede den HP som de fik ekstra. Det ville hurtigt koste flere hundrede (for nogle mere end 1.000) potions for hver træner, og de trak derfor ændringer tilbage. Mon ikke de har det fixet og lægger ændringerne live i aften? Vi får se...

Udover disse ændringer til CP/HP/Defense, er der også kommet de varslede ændringer til Spawnmekanikken. Mange trænere melder i hvert fald ind med mere varierede spawns, og flere sjældne spawns, end før disse ændringer. Meld gerne ind, hvilke ændringer du ser, specielt omkring nests, som Niantic muligvis også meldte ud omkring.

 

God jagt, trænere!