GO Snapshot, en mulighed der, ligesom AR/AR+, bruger kameraet til at placere en Pokémon i den verden vi befinder os i, er nu på vej.
Det er en mulighed der endelig vil give os mulighed for at tage billeder af Pokémon som Togepi, Pichu og Riolu, som man normalt ellers kun får igennem æg, eller andre Pokémon man normalt kun får gennem udvikling som Espeon, Rhyperior eller Blaziken.
Når det bliver tilføjet til spillet, vil vi kunne gå til det, enten ved at gå ind i den Pokémon vi vil tage billede af, og vælge det i menuen, eller gå via kameraet i vores Items.
Når du har valgt den Pokémon du vil tage billede(r) af, er det bare at vælge hvor omkring dig, du skal kaste dens Pokéball hen. Derefter kommer den ud til dig, og du kan gå rundt om den, og tager billeder af den.
Skulle du ønske dig at vende din Pokémon, så den igen kigger på dig, så skal du bare stryge over den, så du fanger dens opmærksomhed igen.
Alle billederne du tager vil blive gemt på din enhed, og du kan derefter dele dem på sociale medier, sende dem til venner eller måske uploade dem her på Pokébase - Jeg har længe overvejet at tilføje en AR upload del her på siden, hvor vi alle kan dele de flotte billeder vi tager - skulle det have interesse så lad mig vide det i kommentarsporet til denne nyhed på Facebook, eller på Twitter.
God jagt, trænere!