Nu er generation 3 kommet, og du har nok allerede fået fingrene i nogle af de nye Pokémon.
Her kan du se en liste over hvilke der er værd at gå lidt længere efter, og hvilke der blot er fyld i dex'et.

Det der skal gemmes

Selvom vi ikke har fået hele generation 3 endnu, er der stadig nogle brugbare Pokémon i blandt.

Treecko, Grovyle og Sceptile

Grass starteren og dens udviklinger. Sceptiles Max CP ligger på 2.584, og selvom den ikke er bedste Grass Pokémon i spillet, har den stadig en fin plads i nogle kampe.

Torchic, Combusken og Blaziken

Fire starteren og dens udviklinger. Blaziken har en Max CP på 2.631, og efter den nu har fået Focus Blast, vil den helt klart være værd at få fat i. Slår dog ikke Entei og Moltres som Fire Pokémon, men dens Fire / Fighting Type er en speciel blanding, og det gør den ganske brugbar. Machamp er stadig en bedre Fighting Pokémon, men Blaziken er med sikkerhed mere end blot et Pokédex entry.

Mudkip, Marshtomp og Swampert

Water stareren med den ualmindelige Ground / Water type blanding. Max CP på 2.815, men den er ikke en bedre Water Pokémon end Gyarados (Specielt efter Gyarados har fået Waterfall som Fast move) eller Vaporeon (Der nu er næst bedste - efter Gyarados). Dog stadig en der er værd at gemme, og hive frem når situationen byder sig.

Ralts, Kirlia og Gardevoir

En af de mere sjældne, og med Gardevoirs Max CP på 2.964, set sammen med at den er Fairy (Og psychic) type, er den med sikkerhed værd at jagte. En høj lvl Gardevoir med Confusion og Dazzling Gleam vil være god mod f.eks. Machamp og Dragonite. Skulle man være heldig nok at få en god Ralts eller Kirlia i hankøn, så vil det være smart at gemme den til Generation 4 kommer, hvor Gallade kommer og vil være en anden mulig færdig udvikling til Ralts.

Slakoth, Vigeroth og Slaking

Da generation 3 udkom, blev Slaking desværre 'nerfed' til 'kun' at have en Max CP på 4.548, fremfor de utrolige 5.441. Samtidig er Slakings eneste Fast move Yawn, som giver 0 skade, og kun bygger energi op til at udføre et Charge Move. Som angribende Pokémon er den ikke meget værd, og som forsvarende Pokémon er den ca. ligeså svær at slå ned som en Snorlax, men giver dog en del mindre skade. Den er dog stadig værd at samle på, hvis ikke for at bruge, så bare for at sige at man har den.

Makuhita og Hariyama

Hariyama er bedste Fighting type Pokémon i generation 3, og en billigere udgave (Kun 50 Candy at udvikle) af Machamp. Den har desværre også en lavere attack værdi, men er mere 'tanky' - Altså den holdere længere i kamp, men giver mindre skade. Den er en god mulighed at sætte som defender i et gym, og ikke så svær at få fingrene i, som andre på denne liste.

 

Resten er mere eller mindre ikke værd at samle på i forhold til Gyms. Der er dog stadig nogle fede Pokémon derude, som de fleste Pokémon samlere vil glædes over at kunne få fingrene i.

Har du oplevet noget sjovt, i jagten på nogle af de nye Pokémon? Del din historie i Historier sektionen her på Pokébase.

 

God jagt, trænere!