Bedst som mange netop var begyndt at gennemgå de tusindevis af submissions der ligger og venter på gennemgang, bare her i Danmark, trækker Niantic nu adgangen til Wayfarer tilbage for en stund.
Glæden ville ingen ende tage i nat, da mange level 40 trænere verden rundt, kunne tilgå Niantic Wayfarer. Det kunne man også her i Danmark, hvor du allerede kunne læse, omkring klokken 3 I nat, at der nu var adgang , her på Pokébase.
12 timer skulle der dog gå, hvor mange trænere her i Danmark tog udfordringen op, og fik gennemgået mange PokéStop indmeldinger, før Niantic agerede. I eftermiddags begyndte folk pludselig at melde om at de pludselig ikke kunne komme ind på Wayfarer længere.
Stresstest og fundne fejl var bedste bud der blev sendt rundt med rygter, før Niantic her til aften meldte ud i et tweet at det ganske enkelt var en fejl, at vi havde fået adgang. En simpel fejl i et opdateringsjob der var kørt på serveren i nat dansk tid, havde simpelthen åbnet for portene for nogle trænere.
Niantic Wayfarer review permissions were accidentally made globally available to Pokémon GO players during a maintenance update. This access has been reverted. Thanks for your understanding as we navigate this beta period. We look forward to bringing access to more Trainers soon.
— Niantic Support (@NianticHelp) October 25, 2019
Et bud, med udvikler brillerne på, er at det har været "pushet" noget kode til den "branch" der blev opdateret fra i nat, som har været ment til test miljøet. Hvis dette er sandt, arbejder de på muligheden for at åbne op for den samme skare af trænere i fremtiden, men det er trods alt bare et relativt ukvalificeret bud.
Et godt spørgsmål lyder dog på, hvorfor Niantic ikke bare lader det være tændt. Personligt har jeg gennemgået tæt på 200 wayspots mens der var adgang, og alt har kørt perfekt i 99% af tiden, og den sidste lille del har højst sandsynligt skyldtes min egen forbindelse. Dette har nok været en af de bedste store launches af en applikation Niantic har kørt, og selvom det ikke var med vilje, burde man måske have bidt i det sure æble, og lader de folk der havde adgang, blive ved med at have det.
Men det er selvfølgelig svært at berette om, udefra det, hvordan det ser ud i deres backend (server setup koden) arkitektur, og om det i længden var muligt at opretholde den adgang.
Lad os håbe at de snart åbner igen, så vi kan få gjort noget ved den flaskehals, som Wayfarer er lige pt.