Der har længe været snak om det, og nu skulle den altså være god nok. Niantic har i hvert fald selv bekræftet at flere levels er på vej.

Under GO Fest i denne weekend, har der kørt en masse videoer i en feed I de såkaldte Virtuelle Team Lounges. En af disse videoer er af Matthew Slemon, som arbejder som Senior Product Manager for Niantic, mere specifikt for Pokémon GO. Matthews arbejde består i at komme på og udvikle ideerne om de nye features der kommer i spillet. Altså han er manden bag de ting vi har i vente.

Og bedst som han netop har forklaret om Mega Evolutions, eller rettere den smule han kan sige om det, dukker emnet "Tell more about the upcoming level cap increase" (Fortæl mere om den kommende forhøjelse af level grænsen). Ganske subtil måde at levere en af årets helt store nyheder.

Og det vi ved for nuværende er så at de arbejder på at gøre det på en måde, så man ikke bare flyver direkte videre op i level, fordi man har samlet en masse ekstra xp. Det vil kræve noget mere.

Hvilken slags mere det er, ved vi ikke for nuværende, men kigger man på Ingress, Niantics første spil, kræver de højere levels både meget AP (Det der i Pokémon GO svarer til XP), men også medaljer. F.eks. at man har 2 sølv og 1 guld medalje, eller sågar højere krav.

Men eftersom rigtig mange trænere har guld i de fleste, hvis ikke alle, medaljer, så skal der formentlig noget mere til. Måske der indføres nye medaljer, der bygger på kunnen. F.eks. en medalje for antal excellent kast, antal curve great, osv osv.

Det er virkelig ikke til at sige, præcis hvordan det bliver, vi ved bare at Matthew beskriver det som at det skal være lidt anderledes. Det skal kræve at man lægger arbejde i det, men det vil blive anderledes.

Hvad tror du det vil kræve? Giv din mening til kende på den her artikels Facebook opslag.

God jagt!