Niantic har lavet en mindre ændring til Mega Udviklinger, som allerede skulle være trådt i kraft.
- Fremover vil Mega Udviklinger gælde dobbelt så længe, altså 8 timer i stedet for 4 timer.
- Desuden vil det være muligt at holde op til 2.000 Mega Energy pr Mega udviklings type. Dette hæves fra nuværende 999.
Dommen herfra er at denne lille ændring ingen forskel gør. Den generelle utilfredshed over at man 'lejer' udviklingen, i det man skal raide for at udvikle den i en kort periode, ændrer sig ikke af dette. Løsningen er enten at det skal være gratis at Mega udvikle en Pokémon efter den er Mega udviklet første gang, eller at man let kan optjene Mega Energy til sine Pokémon, som ikke kræver hverken raids eller findes i minimale mængder i yderst sjældne Field Research opgaver.
Hvad mener du? Vil dette ændre dit syn på Mega Udviklinger? Bring gerne din mening i spil på Facebook opslaget til denne nyhed.