Maj måned er allerede startet, og liiiiidt for sent kommer her en oversigt over hvad vi har i vente:

Giovannis Skygge Legendariske Pokémon

I maj måned vil det være Moltres som vi har i vente ved at bekæmpe Giovanni. Der vil til eventet Luminous Legends X være en Tidsbegrænset Research som giver en Super Rocket Radar.

Research Breakthrough

Fra d. 1. maj klokken 22.00 og frem til d. 1. juni klokken 22.00 vil det være Galarian Ponyta som vi får via Research Breakthrough. Det er som altid når man trykker Claim Breakthrough, at det bestemmes hvad man modtager.

Raids

Frem til d. 4. maj klokken 10.00 vil det fortsat være Tornadus Incarnate, Thundurus Incarnate og Landorus Incarnate der er i 5 Stjernede Raids.

Fra d. 4. maj til d. 18. maj klokken 10, vil det være Xerneas som vi får mulighed for at fange via legendariske Raids.

Fra d. 18. maj til d. 1. juni klokken 10.00, vil det være Yveltal , som overtager fra Xerneas gemt i de sorte æg.

Som altid er det når ægget dukker op med netælling til det klækker, hvor det bestemmes hvad der er i ægget. Altså vil et æg der dukker op og begynder at nedtælle d. 4. maj klokken 9.55, og som vil klække en time efter, indeholde en af de tre førstnævnte, mens et æg der dukker op blot ti minutter senere, vil indeholde Xerneas.

Spotlight timer

Som traditionen foreskriver, vil der hver tirsdag mellem 18 og 19 være Spotlight Time. Månedens plan lyder:

  • 4. Maj: Cottonee og dobbelt candy ved fangster
  • 11. Maj: Dratini og dobbelt candy ved at transfer Pokémon 
  • 18. Maj: Alolan Rattata og dobbelt XP for at udvikle Pokémon
  • 25. Maj: Marill og dobbelt Stardust når man fanger Pokémon 

Fællesskabsdag

Lørdag d. 15. Maj fra 11 til 17, vil månedens Fællesskabsdag lande. Denne vil bringe masser af Swablu samtidigt med at vi vil få kvart distance på Æg der skal klækkes. Altså endnu en Fællesskabsdag man sagtens kan springe over, hvis andre planer presser på. 

Læs mere om Fællesskabsdagen her på siden snarest. 

Kommende Events

Udover Pokémon Snap eventet, som er godt i gang når måneden starter, vil følgende pryde vores måned

  • Luminous Legends X eventet: Fra tirsdag d. 4. Maj til mandag d. 17 maj, vil den legendariske Kalos Pokémon Xerneas være at finde i Raids for første gang. Udover den, vil der være masser af Dragon og Fairy type Pokémon, inklusiv flere nye. Fanger vi nok Fairy type Pokémon, vil vi blive belønnet i sidste halvdel af eventet. 
  • Luminous Legends Y eventet: Fra d. 18. maj  og frem til d. 31. Maj vil Yveltal få debut i Pokémon GO, endnu engang via 5 stjernede Raids. Samtidig vil Team GO Rocket være mere synlige, og Dark type Pokémon vil oftere være at finde omkring os. Som med det foregående Event, vil vi kunne oplåse forskellige belønninger til anden del, ved sammen at nå et bestemt mål. Mere om det event snart!

Gratis mandags kasse

Igen vil vi, hver mandag og ugen ud, kunne få en ny kasse i shoppen ganske gratis. Denne indeholder bl.a. Et Remote Raid Pass. 

Stik ind forbi Shoppen, og se om du har en til gode!

God jagt, træner!