Version 0.129.1 er på vej ud på Android, og nok også snart på iPhone. Og det er en version med nogle 'Quality-of-life' ændringer, som mange har glædet sig til. 

Det synlige

Som nogle af de mest ventede elementer, kan man i denne version se frem til at June sortere sine venner og sine Pokèmon som normalt, men også modsat. Altså du kan vælge Recent for at se senest fangede, eller du kan trykke Recent igen, og se de ældste du har øverst. Med den nye frigivelse af Pokèmon Storage, vil det være at foretrække, fremfor at scroll forbi 2.000 Pokémon, blot for at se sin ældste af slagsen. Det samme kan gøres i vennelisten, hvor man nu kan sortere både på Stigende og Faldende, indenfor alle de eksisterende sorteringsmuligheder. 

En anden tilføjelse, som flere har ventet på, er at det i denne version er muligt at søge i sine venner. For flere uger siden, dukkede teksten op til det, men nu er det altså muligt at gøre brug af det. Så hvis du er en af de typer, som har trænere fra nær og fjern tilføjet, og listen efterhånden er blevet lidt lang, vil dette være en kærkommen ændring.

Fremadrettet vil du også kunne, via Facebook integrationen, kunne finde dine Facebook venner, som har givet tilladelse til at man kan finde dem, og kunne tilføje dem som venner i spillet. Var dette kommet tilbage for 2,5 år siden, havde det haft en kæmpe betydning - det kan dog stadig hjælpe trænere med at finde nogle flere at spille med, som de allerede kender.

Yderligere er der tilføjet en ny notifikation til Adventure Sync, som vises når du tænder spillet. Har Adventure Sync registreret distance, siden sidst ud havde spillet kørende, vil det blive vist i en ny og find notifikiation som hjælper dig med at se hvor meget du egentlig bevæger dig.

Sidst, men ikke mindst, vil du også kunne se på Pokémon som er af ældre dato, hvornår de er fanget, via et nyt label system, som vises i højre side af Pokémon'en. Derfor vil det være hurtigere at danne sig et overblik over, hvilke Pokémon der er gode at bytte væk, for at højne chancen for at få en Lucky Pokémon!

Det usynlige

Meget tyder på at der er et support element på vej i spillet, som vil tillade Niantic at yde support gennem spillet. Det er umiddelbart svært at sige, præcis hvad ændringerne vil betyde, men i fremtiden vil det måske være muligt at få hjælp med fejlagtige bans, glemte logins o.lign, igennem selve app'en.

Desuden er der også lidt tilføjelser, der tillader Geofencing, altså at de kan lokalisere og notificere på baggrund af hvor man befinder sig. Så vi i Danmark kan modtage notifkationer, skulle der være nogle danske event - eller sågar helt ned på mere lokalt plan, f.eks. København eller Aarhus (Eller Odense for den sags skyld - Odense I er ikke glemt). Hvor meget Niantic vil gøre brug af dette, er ikke til at sige, men i Danmark vil det nok være ganske begrænset hvad vi vil se til det.

Som rosinen i pølseenden, kan det nævnes, at der i den nye version henvises til WINTER_2018 event, hvilket tidligere har betydet at et større event er på vej - mon ikke vi igen i år, vil se Pikachu med nissehue, Delibird komme tilbage og nogle spændende julegaver til os som spillere (I overført betydning).

 

Held og lykke, trænere!