Den seneste Pokémon film kaldet Pokémon the Movie: Secrets of the Jungle (Junglens hemmeligheder) kommer på Netflix d. 8. oktober. For at fejre dette, vil Zarude komme til Pokémon GO i en debut der kræver man klarer en Special Research - en Special Research som har en tidsgrænse på hvornår den kan startes! Dette kommer sammen med et event, som bliver en stor fejring til filmens globale release.

Eventet vil løbe fra fredag d. 1. oktober klokken 10.00 og frem til søndag d. 10. oktober klokken 20.00.


Eventet vil indeholde følgende:

  • En Special Research vil være tilgængelig i en begrænset tidsperiode, som vil give den mytiske Pokémon Zarude - Bemærk at du skal modtage opgaven under eventet, men kan klare den i dit helt eget tempo.
  • Pokémon med en forbindelse til filmen, såsom Hoothoot, Combee, Drilbur, Cottonee og Dwebble vil være at finde i det fri. Er man heldig støder man endda måske på Larvitar.
  • Pikachu i sin Explorer udgave, vil dukke op i det fri. Er man heldig, kan man finde den i Shiny!
  • Pokémon man ser i filmen kan man også finde i Raids:
    Tier 1: Explorer Pikachu, Larvitar, Roggenrola, Foongus og Rufflet.
    Tier 3: Lickitung, Chansey, Pinsir, Ludicolo og Flygon.
  • Jessie og James fra Team GO rocket vil komme tilbage i deres særlige Meowth luftballon! De bliver her desuden frem til fredag d. 15. oktober klokken 10.00.
  • Event eksklusive Field Research opgaver, som bl.a. kan belønne os med Audino og Rufflet - Hvis man søger Shiny Rufflet er det her nok det billige alternativ, da den skulle være "almindelige" shiny odds, og derved 1:500 sådan ca. hvilket potentielt bliver meget dyrt i Raids.
  • Nyt udstyr til din avatar i Style menuen.

God Pokémon jagt, trænere!