Her til aften har Niantic givet indblik i nylige ændringer i deres 'roadmap' for deres spil, altså hvilken vej de vil gå med spillene. Og der er flere interessante ting når det kommer til Pokémon GO!
Raid fra hjemmet
En af de helt store bomber er at det vil snart blive muligt at raide hjemmefra.
Nej, det er ikke 1. April endnu, men Corona tiden gør højst usandsynlige ting ganske sandsynlige.
Præcis hvordan det vil virke, vides endnu ikke. Men de nævner det i forbindelse med en anden højst velkommen tilføjelse:
Vær sociale i spillet
Et af de største elementer i Pokémon GO, siden Raiding blev indført, har været det sociale. Det har været lidt af et krav, hvis man har ville have de nyeste legendariske Pokémon, eller ville have del i særlige Items.
Men nu flytter der flere sociale elementer ind i selve spillet. Ifølge Niantics Blog indlæg, vil man snart kunne holde kontakt med sine venner gennem spillet, slå sig sammen og klare Raids hjemmefra!
Et gæt herfra er at man kan se et Raid på sit kort, og invitere sine venner i spillet til at være med. Eventuelt ved at se om de er sat tilgængelige for raids først. Det er dog rent gæt, da de endnu intet specifikt har delt om det her.
Adventure Sync
De vil også ændrer lidt i koden for Adventure Sync, så det vil fungere bedre til at tælle skridt indenfor.
Igen er der intet konkret meldt ud, men mit bud er at det vil have mere fokus på pedometers målinger (den der tæller skridt i telefonen), end på GPS.
Udforsk hjemmefra
Yderligere arbejder de på at finde ud af, hvordan vi igennem spillet kan udforske verden omkring os, fra vores egne stuer.
Det virker ret usandsynligt at de ville indbygge spoofing, altså GPS manipulation, men mere sandsynligt at man kan 'teleportere' sig til sine guldgyms, eller til de gaver man modtager fra sine venner. Igen, rent spekulation baseret på absolut intet konkret.
GO Fest i hjemlige rammer
Selvom statsministeren i Danmark i dag meldte ud, at vi måske snart åbner samfundet så småt igen, og Donald Trump har nævnt (siden trukket tilbage), at de skal tilbage senest til påske i USA, ser Niantic åbenbart frem mod en sommer der sandsynligvis er lukket ned.
Derfor arbejder de også på, hvordan de kan gøre GO Fest til et koncept der skal må ud til os alle, så vi alle kan tage del i fællesskabet.
Præcis hvad alt det her betyder, vides som sagt ikke. Men følg med på siden, så opdaterer jeg så snart jeg kan.
Forbliv hjemme, forbliv raske