Halloween Cup afsluttes i morgen aften, og herefter står der en uge foran os med adgang til alle tre almindelige ligaer (Great, Ultra og Master) sammen med Premier Cup. Men herefter afsluttes den fjerde reelle sæson i Pokémon GO Battle League, og den femte, og usædvanlig korte, kan igangsættes.
For som vi allerede ved fra detaljerne om fjerde sæson, vil femte kun vare tre uger. Men indholdet af disse uger kendte vi ikke før nu!
The Little Cup
En spændende tilføjelse, som nok skal skabe en sjov og alsidig meta*. Her må Pokémon Maks være 500 CP, og samtidigt må de ikke være i udviklet form, men skal have en udviklet form tilgængelig. Altså kan Skarmory f.eks. Ikke bruges, da den ikke kan udvikles, mens Bulbasaur sagtens kan være med.
The Little Cup løber fra 9/11 22.00 til 16/11 22.00
The Kanto Cup
Med en velkendt CP grænse på 1.500, er det ikke der man ser noget nyt. Dog skiller denne cup sig ud, ved at have et krav om at alle kæmpende Pokémon SKAL være fra Kanto regionen. Altså have et Pokédex nummer fra 1 ( Bulbasaur ) til 151 ( Mew ).
Kanto Cup'en løber fra 16/11 22.00 og en uge frem, til 23/11 22.00
The Catch Cup
Endnu en særlig Cup, hvor der er et nyt slags krav. Denne gang er kravet, at Pokémon ikke må være fanget før sæson 5 startede, altså skal en Pokémon være fanget efter d. 9/11 klokken 22.00.
Catch Cup vil være sæsonens sidste, og løbe fra 23/11 22.00 og frem til d. 30/11 klokken 22.00
Vigtige ændringer
Til denne ultra korte sæson, vil Rating være taget ud af regningen, når man skal stige i graderne. Man kan altså komme hele vejen til rank 10, uden at have nogle helt vilde evner til at kæmpe GO Battle League.
Belønningerne er som nu, dog med den tilføjelse at fra Rank 7 vil man igen kunne få legendariske Pokémon som Pokémon belønning. Det giver altså lidt et incitament til at fortsætte, selvom man er nået til den Elite Charge TM der venter for Rank 7 og og op i sæson 5.
Husk at Pikachu Libre stadig kræver Rank 10, så her er den oplagte chance for at få fingrene i denne sjældne udgave af Pikachu!
...opdateres..