I dag er vi blevet en hel del klogere på, hvordan vi får fingrene i den nye Pokémon Meltan.
Det vil kræve at man enten selv ejer, eller kender en anden med Pokémon Let's GO Pikachu / Eevee, da man ved første overførsel af en Pokémon, vil modtage en 'Mystery Box'.
Denne Mystery Box indeholder noget metal som tiltrækker Meltan, og først når den åbnes, vil du, i Pokémon GO, opleve Meltan omkring dig (som ikke bliver til Ditto) og kunne fange dem.
Denne Mystery Box er så åben i en halv time, og kan ikke åbnes igen, før du har overført endnu en Pokémon til Let's GO spillene. Man kan ikke spare op hvor mange gange den kan åbnes, og det er endnu uvist om det er krævet at der går timer/dage efter den har været åbnet før den kan åbnes igen.
Har man ikke adgang til Let's GO, kan vi håbe at den kan blive byttet mellem trænere - desværre tyder det ikke på det, da den indtil videre er nævnt som Mytisk, og mytiske Pokémon kan ikke byttes.
Måske som Special Research
Siden på pokemon.com der beskriver alt dette, virker lidt forvirret - i mangel på bedre ord - omkring hvordan det hele kommer til at foregå.
Selvom de beskriver i længere baner, hvordan dette kommer til at fungere med Mystery Box og forbindelsen til Let's GO Pikachu / Eevee, skrives det andetsted på siden at man kan få Meltan igennem Special Research, som vi har set det med Mew og Celebi.
Vi vil nok først reelt vide, hvordan det hele vil gå, når det sker - potentielt hvis de giver mere info omkring det. Indtil da, kan vi også se frem til opdateringer på ændringer til Battle Systemet (som du kan læse om her), eller forhåbentlig også snart en opdatering på POI (Interessepunkter) indmeldese systemet (Til nye PokéStops). Husk på at Niantic også har meldt at PvP kommer ud i år. Sagt på en anden måde, så har vi mange interessante nye features og ændringer i vente, trænere!