D. 1. Juni klokken 20.00 dansk tid vil der ske et særsyn. Selvom mange af os oplevede meget nedetid i Pokémon GO den første sommer og efterår, tilbage i 2016, vil det denne gang være planlagt.
Det meldes at være i forbindelse med Server vedligeholdelse, men med den mængde afsat tid, og eftersom det ikke er noget man oplever ofte, tyder det på en større backend (programmet på serveren) ændring. Hvad det end betyder er ikke til at sige, men det vil næppe være noget man oplever store konsekvenser af som bruger, så skulle det måske være ting såsom forbedringer af lag i f.eks. Go Battle League. Men som nævnt er intet reelt meldt ud, andet end server vedligeholdelse.
Forvent at spillet er komplet utilgængeligt d. 1.6 fra 20.00 frem til 03.00 natten til d. 2.6. Med 7 timers planlagt nedetid har de formentlig afsat lidt ekstra tid til uforudsete hændelser, så hvis vi er heldige kan spillet være oppe inden da.