Venner og venskabsniveauer
Alle i level 10 eller højere kan tilføje venner i Pokémon GO. Disse venner kan over tid stige i venskabsniveau, hvilket giver højere bonuser.
To træneres venskabsniveau stiger ved forskellige handlinger. Når I sender eller modtager en gave til hinanden, når I kæmper sammen i et Gym, når I raider sammen, eller når i trader Pokémon.
Venskabsniveauet kan kun stige en gang om dagen, så selvom I tager på 10 raids sammen, giver en gave begge veje og trader et dusin Pokémon på en og samme dag, giver det det samme for Venskabsniveauet som hvis en af jer blot havde sendt en gave til den anden.
Der er 4 niveauer, og efter 90 niveauøgende handlinger skulle dig og din ven være "Best Friends"
For at blive venner skal den ene træner indtaste den anden træners Vennekode. Denne kode findes samme sted som man skal indtaste en andens, ved at trykke på din profil (nedre højre hjørne), vælge fanen 'Friends' og trykke 'Add Friend'. Når koden er indtastet og afsendt, skal den anden træner godkende venskabet, før venskabet er gældende. Dette kan gøres uden at man er tæt på hinanden.
Det er muligt at have 200 venner i skrivende stund, så del din kode med omhu. Skulle du alligevel have kommet til at dele den i et omfang du ikke ønsker, er det muligt at få en ny, ved at trykke på 'opdater-ikonet' i nederste venstre hjørne, hvor din kode vises. Det er ligeledes muligt at slette venner du allerede har i spillet, skulle du fortryde din tidligere accept / ansøgning.
Der gives Experience (Exp) når man stiger et niveau i venskab med en ven. Dette gives for hvert enkelt venskab, og kan hurtigt samle sig til rigitg meget Exp.
- Good Friends: 3.000 Exp
- Great Fiends: 10.000 Exp
- Ultra Friends: 50.000 Exp
- Best Friends: 100.000 Exp
Dette Exp skulle gerne blive fordoblet af Lucky Eggs!
Bemærk: Hele dette sociale område af spillet (venner og trading) er udelukkende for trænere der er 13 år eller ældre. Ligesom med sponsorerede Stops/Gyms, er det grundet lovgivningen i USA ikke muligt for trænere der klacificeres som børn, at gøre brug af disse dele af spillet. Når barnet bliver 13 år, vil det Få afgang til de ellers låste elementer i spillet.
Trading
Når du er blevet venner med en anden træner, kan du bytte Pokémon med ham eller hende. Dette gøres ved at gå ind i din profil, vælge 'Friends', trykke på den ven som du vil bytte med og trykke 'Trade'. Derefter skal din ven gøre det samme. Bemærk, at I maksimalt må være 100 meter fra hinanden når i starter et trade .
Alle trades koster stardust, og mængden er bestemt af to faktorer: venskabsniveau og hvilke Pokémon der byttes. Såfremt man bytter en Pokèmon som den ene træner ikke har i sit Pokédex, en legendarisk Pokèmon eller en Shiny Pokémon, kaldes det et Special Trade. Special Trades er meget dyrere end almindelige trades, og kan kun gøres én gang pr træner pr døgn, så gør kun dette med gode venner eller tænk i det mindste over det, inden du gør det, for du er låst for andre Special Trades resten af dagen.
Det giver desuden candy ved hvert trade. Den Candy du modtager ved et trade er bestemt af to ting. Mængden bestemmes af længden mellem de to steder hvor de to Pokémon der trades er fanget. Hvilken type candy du modtager er selvfølgelig bestemt af hvilke Pokémon der trades. Ved at trade en Pokémon der er fanget minimum 100 km fra den du modtager, vil du få 3 candy til den Pokémon du giver væk . Er der mellem 10 og 100 km afstand, vil det være 2 candy, og under 10 km vil det være 1 candy.
Her kan ses en grafik , der viser stardust prisen ved et trade. Bemærk at det er den dyreste pris der er gældende. Så hvis du trader en Pokémon væk der vil koste 20.000 til en Pokèmon der vil koste 100, vil prisen for begge trænere være 20.000
Hver enkelt Pokémon kan kun trades én gang. Så hvis du f.eks. trader med en ven, og får en Tauros, vil du ikke kunne bytte denne videre til andre. Du kan vælge enten at beholde den eller transfer den.
Lucky Pokémon
Når du trader en Pokémon med en ven, er det muligt at jeres nye Pokémon bliver det der kaldes 'Lucky Pokémon'. Disse kan kendes ved en speciel baggrund, og har desuden teksten "Lucky Pokémon" stående under deres navn. Jo længere den Pokémon i trader væk, har været i Jeres Storage, desto større er chancen for at Jeres nye Pokémon bliver Lucky!
Lucky Pokémon kræver mindre Stardust for at stige i Level, og er derved billigere at Power Up. Desuden menes det at de vil have større sandsynlighed for god IV.
IV ved trading
Længe har folk sagt at IV ikke kunne ændres, når først en Pokémon var fanget/klækket, og det er til dels rigtigt stadig. Det er dog blevet sådan, at når man bytter Pokémon med en anden træner, vil IV ( Læs mere om IV her ) blive tilfældigt sat, som når en Pokémon spawner / klækker fra æg. Det er dog lidt bestemt af venskabsniveau, hvor lav denne IV kan være.
Ved Raids og Field Research er det ikke muligt at få en Pokémon med IV lavere end 66,6666%, da hver enkel stat minimum er 10. Ved weather boostede Pokémon er der et minimum på hver enkel stat på 4, hvilket betyder at IV ikke kan være lavere end 26,6666%. Ved trading er der også en minimumsgrænse, denne bestemmes dog af det venskabsniveau der er mellem de to trænere, og går fra 1/1/1 ved Good Friends til 4/4/4 når man er Best Friends. Great Friends og Ultra Friends har så helholdsvist 2/2/2 og 3/3/3.
Dette betyder at der ingen grund er til at bytte en 100% IV Pokémon, da den har en ekstrem lille sandsynlighed for at blive 100% IV hos den ven du giver den til. Det er dog klart favorabelt at bytte lave IV Pokémon der ellers er noget værd, da personen har mulighed for at få en god IV.
Vær opmærksom på at ved f.eks. at bytte med en 'Good Friend' er der 1/3375, eller 0,02 % chance, for at få en 100% IV.
Gyms og Raids
Når du kæmper side om side med en ven, vil I få fordele af det. I vil give mere i skade og i Raids få flere bolde.
Det giver følgende fordele ved hvert venskabsniveau:
- Good Friends (1 aktivitet / dag) : 3 % Ekstra skade, 0 ekstra bolde
- Great Friends (7 aktiviteter / dage) : 5 % Ekstra skade, 1 ekstra bold
- Ultra Friends (30 aktiviteter / dage) : 7 % Ekstra skade, 2 ekstra bolde
- Best Friends (90 aktiviteter / dage) : 10 % Ekstra skade, 4 ekstra bolde
Der er tydeligvis fordele ved at kæmpe i Raids og Gyms sammen med sine venner.
Denne guide kan blive opdateret, såfremt mere information kommer frem, eller jeg har glemt noget :)