Siden det nye Buddy System er kommet, har vi nu mulighed for at ændre i vores buddys humør.

Der er seks forskellige humør niveauer (fem vises herunder, og et din buddy har inden det vises), og det handler om at nå det højeste, Excited - eller Spændt/Ekstatisk på dansk, for at opnå særlige fordele. 


Fordelene du opnår er:

  • Halvering af krævet distance for at din buddy optjener candy
  • Der låses op for en ekstra (tre ekstra for distance og fodring) hjerte mulighed i alle de optjeningsmuligheder der er, på nær bonus optjeninger

Optjen affection

Når du interagerer med din Buddy, så optjener du Affection. Det er det du bruger for at stige i Buddy Niveau, men også det som din Buddy kommer i bedre humør af. I modsætning til når du skal stige i Buddy niveau, så vil det du optjener til din Buddys humør, gradvist falde igen, hvis du ikke interagerer med din buddy.

De fleste interaktioner har en fryseperiode på 30 minutter, hvorefter du så kan optjene Affection igen. Nogle få har ikke.
Hvis du ikke interagerer med din buddy indenfor 30 minutter, vil den miste en affection. Det handler altså om at holde en kontinuerlig interaktion i gang med din buddy, så den stiger i humør, i stedet for at falde.

Følgende handlinger optjener 1 affection point. Bemærk at du kan optjene mange pr 30 minutter, da det kun er for den handling der er en fryseperiode igang, at du ikke optjener. Så du kan godt interagere på forskellige måder indenfor 30 minutter og stige mere end 1 affection point.

Med 30 minutters frys efterfølgende:

  • Giv din buddy bær
  • Kæmp med din buddy i et Gym *
  • Kæmp med din buddy i PvP (Trainer Battles) *
  • Kæmp med din buddy imod en Team GO Rocket Grunt * **
  • Kæmp med din buddy imod en Team GO Rocket Leader (Arlo, Sierra eller Cliff) * **
  • Kæmp med din buddy imod Giovanni * **
  • Kæmp med din buddy imod en Team Leader (Blanche, Spark eller Candela) *
  • Leg med din buddy (Før fingeren over den gentagne gange)
  • Tag et billede af din Buddy
  • Besøg et nyt PokéStop eller Gym (Virker ved alle Gyms ved udgivelse af denne guide)

* Din Buddy skal være i dit Party til kampen, men behøver ikke at kæmpe
** Flere har tidligt skrevet/sagt at de tre forskellige Rocket kampe vil låse for hinanden i 30 minutter, nyere forskning på TheSilphRoad har dog vist anderledes.

Uden 30 minutters frys efterfølgende (Skulle hver give 3 Affection point):

  • Gå 2km med din buddy ved din side (Skal være på kortet)
  • Åbn en gave din buddy giver dig (Kræver Great Buddy Niveau)
  • Åbn en Souvenir din buddy giver dig (Kræver Ultra Buddy Niveau)
  • Besøg et PokéStop som din buddy foreslår (Kræver Ultra Buddy Niveau)

De magiske 32

Som du optjener Affection til din Buddys humør, vil det stige i niveau (Se illustrationen i starten af guiden), og når du har optjent 32 Affection point, som din Buddy ikke har mistet endnu, vil du opnå niveauet "Excited".
Det er ved "Excited" niveau, at din buddy optjener candy hurtigere, og du kan indtjene flere hjerter. Din buddy vil, når du opnår "Excited", forblive sådan i ca. 3 timer (Ikke bekræftet, kan evt. ændres), inden den mister sine point (1 point pr 30 minutter).

For ikke at den falder i point, skal man indenfor de 30 minutter interagere med sin buddy - selvom det ikke giver en Affection, holder det Affection fra at falde.

Det kan være svært at holde styr på hvor mange point man har opnået, så hvis man vil opnå Excited, handler det i bund og grund om at udføre så mange handlinger hvert 30. minut som muligt, og gå rundt og spille mens man gør det (2km giver 3 point). 
Husk dog at alle optjente Affection point til humør nulstilles ved midnat (ligesom du skal starte forfra med at optjene hjerter for dagen)

Spørgsmål? Mangler i guiden? Skriv gerne på Facebook siden, så kan jeg få rettet til og formuleret anderledes, skulle det være forvirrende.