Som en del af årets med afstand største opdatering til spillet, vil der blive indført noget der kaldes sæsoner. 
Det er, præcis som navnet indikerer, en repræsentation af vores årstider, eller sæsoner om man vil.

Disse sæsoner vil have indvirkning på alt fra spawns, indhold i æg, i raids og til events og hvad de events indeholder.

Sæsonerne vil følge de fire årstider, og vil starte d. 1. december med "Season of Celebration", eller på dansk Fejringssæsonen.
Denne vil i Danmark selvfølgelig være vinter præget, og dermed også resultere i Ice Type Pokémon i det fri, i æg og i raids.
Befinder man sig derimod på den sydlige halvkugle, hvis man tilfældigvis skulle læse dette fra f.eks. Sydamerika, så vil man nok nærmere se Fire spawns, da det som bekendt er sommer på den anden side af ækvator, mens vi har vinter.

Dette giver dermed mulighed for at afspejle spawns til sæsonen og vejret, fremfor kun vejret. Så vi vil i fremtiden støde på færre Charmander f.eks. i december måned, selvom der ikke er en sky på himlen. Til gengæld vil vi i høj solskin midt i januar have større chance for at støde på en Snover, så det giver mening at man er ved at fryse fingrene af, mens man fanger en Ice Type Pokémon, fremfor at være misundelig på en Fire Types varme eller være uforstående overfor en Grass Types glæde midt i vinterens kulde.

Hvad de fremtidige sæsoner vil hedde vides ikke, men vi vil med sikkerhed se en Pokémon som Deerling gavne af dette. 

Ligeså vil vi i fremtiden se GO Battle League have sæsoner der følger disse 3 måneders sæsoner som GO Beyond bringer.