Som tidligere nævnt her på siden, er Collection Challenges på vej. Og med starten af Unova Celebrations eventet i morgen klokken 10.00, vil vi for første gang få fornøjelsen af den ekstra dimension det tilføjer til events.

Collection Challenges er en liste af Pokémon, som man opfordres til at fange (én af hver skulle være nok) under et event. I forhold til det kommende Unova Celebrations , vil det så være fra d. 5. januar til d. 10. januar, hvor man skal nå at fange en liste af Pokémon der er forbundet til netop det event. Lykkes det vil det tilføjes til ens "Elite Collector" medalje, og man vil ligeledes få nogle relativ små belønninger (Unova Celebrations giver 3.000 Stardust, 30 Poké Balls og 5 Rare Candy).

Collection Challenge findes i Today View (Hvor du også ser igangværende Events, de Pokémon du har i Gyms og eventuelle igangværende Tidsbegrænsede Research.

Bemærk at nogle trænere allerede fik adgang til den første udgave i formiddags, mens det oprindeligt var planen at det først skal gå live d. 5. januar.