Måske har du prøvet det, men højst sandsynligt har du ikke. PokéStop scanning har nu været i spillet i lidt tid, men det er nok de færreste der har gjort brug af det. Incitamentet har været svært at få øje på, andet end at man gjorde det for at udbygge Niantics største værdi; deres Real World Platform. 

Men nu er der altså landet nogle nye opgaver i spillet, som giver en grund til at 'arbejde for Niantic' i form af at hjælpe dem med at få bedre data om deres interesse punkter, også kendt som POIs eller i Pokémon GO, det der bruges til PokéStops og Gyms. 

Nogle stop vil nu give særlige "AR Mapping" opgaver, som man kan kende på en blå kant (vi kender kanten fra den daglige bonus opgave, hvor den er grøn, eller fra sponsorerede stops hvor den er violet). Nogle af disse opgaver giver interessante belønninger, såsom Puffins, Lure moduler og TMs. 

Opgaverne lyder sig at scanne enten det stop man har fået opgaven på, eller et nærtliggende stop. 

Disse nye slags opgaver vil snarest muligt blive tilføjet til Research siden.